Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Spaghetti bolognese

Billede af retten

Du har sikkert fået denne ret – spaghetti med kødsovs – siden du var lille. Nu kan du lave det selv!

Ingredienser

Kødsovs

1 løg
2 fed hvidløg
200 g gulerødder
3 spsk olivenolie
400 g hakket oksekød
1 dåse hakkede tomater
2 spsk tomatpuré
1 dl vand
salt og peber
3 tsk oregano

Tilbehør

400 g spaghetti, gerne fuldkorn
100 g parmesanost
1 lille bundt frisk basilikum

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Kødsovs

  1. Pil løg og hvidløgsfed og hak dem fint. Hvidløget kan du evt. også presse med en hvidløgspresser.
  2. Skyl og skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
  3. Sæt en gryde på komfuret og varm den op. Hæld olie i gryden og svits hvidløg og løg ved middel varme, mens du rører let i det.
  4. Tilsæt kødet og steg, til det har taget farve. Rør jævnligt i kødet, så det ikke klumper.
  5. Tilsæt de revne gulerødder og rør i 2-3 minutter.
  6. Kom de hakkede tomater og tomatpuréen i sammen med vandet og lad det koge igennem.
  7. Smag til med salt, peber og oregano.
  8. Lad kødsovsen koge videre ved svag varme, mens du koger spaghettien.

Spaghetti

  1. Sæt en gryde på komfuret og fyld den med vand.
  2. Når vandet koger, kommer du spaghetti og 1 tsk salt i. Rør let i spaghettien i starten, så den ikke klistrer sammen.
  3. Kog spaghettien i ca. 10 minutter. Fisk en enkelt spaghetti op og bid i den for at se, om den er ‘al dente’, dvs. færdig, men stadig fast.
  4. Hæld den færdige spaghetti i en sigte eller et dørslag, så alt vandet løber fra.

Servering

Spis spaghettien med kødsovs og friskrevet parmesan og et drys hakket, frisk basilikum.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.