Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Pizza!

Billede af retten

Det er altid skønt med hjemmelavet pizza. Her får du opskriften på to forskellige slags. Du kan vælge mellem enten almindelig pizza med skinke og ost eller en såkaldt ‘hvid’ pizza, som er uden tomatsovs.

Ingredienser

Dej

2¾ dl lunkent vand
25 g gær
ca. 100-150 g hvedemel
1 tsk salt
ca. 250 g fuldkornshvedemel eller groft speltmel

Topping med tomatsovs, skinke og ost

1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
2 tsk tørret oregano
salt og peber
200-250 g frisk mozzarella eller revet ost
1 rødløg
5-6 skiver skinke i strimler
50 g sorte oliven uden sten
frisk eller tørret oregano

Topping med kartofler og rosmarin

1 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
2-3 tsk finthakket, frisk
rosmarin
salt og peber
2-3 mellemstore kartofler
200-250 g frisk mozzarella
evt. lidt ekstra frisk rosmarin til drys

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Dej

  1. Hæld vandet op i en stor skål. Mærk efter med lillefingeren, om det har samme temperatur som fingeren. Rør gæren ud i det lunkne vand.
  2. Bland hvedemel og salt og rør det i vandet.
  3. Rør fuldkornsmelet i lidt ad gangen. Det er ikke sikkert, du skal bruge det hele.
  4. Ælt dejen sammen med hænderne, til den er glat og slipper fingrene.
  5. Kom dejen ned i skålen og dæk den med et fugtigt viskestykke. Lad den hæve i 45 minutter. Brug tiden på at forberede din topping.

Pizza

  1. Tænd ovnen på 250 grader varmluft. Sæt bagepladerne ind i ovnen.
  2. Del dejen i 2-4 stykker, som du kan lave til 2 store eller flere små pizzaer. Rul dejstykkerne så tyndt som muligt ud på to stykker bagepapir. Måske skal du bruge lidt ekstra mel til at rulle i.
  3. Fordel topping på pizzabundene.
  4. Træk så bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader og bag pizzaerne i 8-15 minutter i ovnen, til de er gyldne og sprøde.

Topping med tomatsovs, skinke og ost

  1. Pil hvidløget og pres det med en hvidløgspresser.
  2. Rør det sammen med de mosede tomater i en skål. Hvis du bruger dåsetomater, så blend dem først med en stavblender.
  3. Smag tomatsovsen til med oregano, salt og peber.
  4. Fordel 2-3 spsk tomatsovs på hver pizzabund og krydr med salt og peber.
  5. Skær eller pluk den friske mozzarella i små stykker − eller brug revet ost. Fordel osten på pizzaerne.
  6. Pil løget og skær det i helt tynde skiver. Kom løgringe på pizzaerne sammen med skinke og oliven.
  7. Drys pizzaerne med oregano, når de kommer ud af ovnen.

Topping med kartofler og rosmarin

  1. Pil hvidløget og pres det med en hvidløgspresser.
  2. Rør olivenolie med hvidløg, hakket rosmarin og et drys salt og peber.
  3. Pensl pizzabunden med lidt af olien.
  4. Skræl kartoflerne og skær dem i ultratynde skiver. Fordel dem på pizzaerne.
  5. Pensl resten af olien på kartoflerne og drys evt. med lidt ekstra rosmarinnåle.
  6. Skær eller pluk mozzarellaen i meget små stykker og fordel dem på pizzaerne.

 

TIP: Du kan koldhæve din pizzadej natten over i køleskab. Så er du allerede langt, når du skal i gang med at lave pizzaerne. Tag dejen ud af køleskabet 10-15 minutter inden, du skal bruge den.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.