Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Kyllingelår med ovnfritter

Billede af retten

Kyllingelår passer næsten sig selv i ovnen. Får du et kyllingelår eller to tilovers, er det kræs i madpakken.

Ingredienser

Ovnfritter

6 bagekartofler
1 spsk olivenolie
salt og peber

Kyllingelår

4 store kyllingelår
I spsk olivenolie
2 tsk paprika
salt og peber

Tilbehør

ketchup eller tomatsalsa, gerne hjemmelavet
1 agurk
1 citron

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Ketchup eller tomatsalsa

Hvis du vil lave din egen ketchup eller tomatsalsa, så begynd med det.

Ovnfritter

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skyl kartoflerne, skrub dem med en svamp eller børste og skær dem i både.
  3. Kom bagepapir på en bradepande og fordel kartoffelbådene på bagepapiret.
  4. Dryp olivenolie over. Krydr med salt og peber og vend kartoflerne rundt med en grydeske, så olien bliver godt fordelt.
  5. Sæt kartoflerne i den varme ovn og bag dem i ca. 40 minutter.

Kyllingelår

  1. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad med bagepapir.
  2. Dryp med olivenolie og drys med salt, peber og paprika.
  3. Stil fadet ind til kartoflerne i den varme ovn.
  4. Vend lårene, når de er gyldne ovenpå, så de også bliver gyldne på den anden side. Brug en gaffel, og pas på, du ikke brænder fingrene! Kyllingelårene skal have ca. 40 minutter i alt. Saften skal være gennemsigtig, når du prikker i dem med spidsen af en kniv eller med en gaffel.

Tilbehør

Skyl agurken og skær den i stave. Skær citronen i både.

Servering

Servér kyllingelårene med ovnfritter, agurkestave, ketchup (evt. hjemmelavet) eller tomatsalsa og citronbåde.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.