Tomatsuppe med rugbrødscroutoner
En lækker, rød suppe, der varmer godt på en råkold dag.
Ingredienser
Tomatsuppe
2 løg
3 fed hvidløg
1 kg modne tomater eller 4 dåser flåede tomater
1 spsk olivenolie
1 stor kvist frisk timian
1 liter vand
salt og peber
1 dl cremefraiche
Rugbrødscroutoner
4 skiver rugbrød
2 spsk olivenolie
Tomatsuppe
- Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
- Skyl tomaterne, hvis du bruger friske, og skær dem i kvarter.
- Skyl timianen.
- Varm en gryde op på komfuret, kom olivenolie i og så løg og hvidløg. Steg dem ved middel varme, mens du rører i dem, til de er gennemsigtige.
- Tilsæt tomater og timian.
- Hæld vand i gryden og lad det koge op. Lad suppen småkoge i 30 minutter med låg på.
- Tag timianen og blend suppen med en stavblender, til den er cremet og uden klumper.
- Krydr med salt og peber og smag på suppen, om du er tilfreds.
Rugbrødscroutoner
- Skær rugbrødet i små tern.
- Varm en pande op på komfuret. Tilsæt olien og kom rugbrødsternene på.
- Rist ternene, til de er sprøde på alle sider. Vend i dem undervejs og hold øje med panden.
Servering
Servér den varme suppe med cremefraichen i en skål ved siden af og de sprøde croutoner i en anden skål.