Pad thai
En lækker nudelret fra Thailand. Smagen er skøn, og du kan spise den med æg og ristede peanuts, eller du kan bruge rejer eller tofu i retten.
Ingredienser
Pad thai
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 spidskål
3-4 gulerødder
1/2-1 mild chili, efter smag
3-4 cm ingefær
1 pakke pad thai-nudler
(eller andre nudler)
salt
200-300 g rejer eller tofu
olie til stegning
4 spsk fiskesauce
(kan undlades)
2 1/2 tsk sukker
1 lime
4 spsk soja, fx tamari
100 g bønnespirer
4 æg
1-1 1/2 dl ristede peanuts
evt. 1 bundt frisk koriander
Klargøring
- Fyld vand i en gryde med låg og sæt det over at koge. Du skal bruge det til nudlerne. Imens vandet varmer op, kan du gå igang med at gøre grøntsagerne klar.
- Pil og halvér rødløg og hvidløg og skær begge dele i tynde skiver.
- Skyl spidskålen og skær den i grove strimler.
- Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde strimler eller skiver
- Skyl chilien, skær den over på langs, og tag kernerne ud. Hak chilien fint.
- Riv ingefæren på den fine side af et rivejern. Put alle grøntsagerne, undtagen rødløgene, i en stor skål.
Nudler
- Kom lidt salt i det kogende vand. Kom nudlerne i og kog dem i 2-3 minutter ved god varme. Tag gryden af varmen og lad dem trække kort i vandet, til de er møre.
- Skyl dem i koldt vand, og afdryp dem i en sigte
Wok
- Varm en wok op med lidt olie. Lynsteg rejerne (eller tofuen). Tag dem op af wokken, og læg dem på en tallerken.
- Kom rødløgene i wokken, og steg dem i 2 minutter, til de er let møre,
- Tilsæt spidskål, gulerødder, hvidløg, chili, ingefær, og lad det stege 1 minut ved høj varme.
- Kom de lynstegte grøntsager tilbage i skålen, og smag til med fiskesauce, sukker, limesaft og soja.
- Kom nudlerne og bønnespirer i skålen med grøntsager, og vend hurtig rundt.
- Smag til med fiskesauce, sukker, limesaft og soja igen.
- Varm wokken op igen. Slå æggene ud i wokken, rør det sammen, og lad dem lige sætte sig.
- Kom nudler, grøntsager, rejer eller tofu tilbage i wokken og vend det hurtig sammen med æggene.
Servering
Anret pad thai-nudlerne i dybe tallerkener, og drys med ristede peanuts og evt. friske korianderblade.