Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Lagkage

Billede af retten

Lagkagen får en god saftighed, hvis du lægger den sammen dagen før.

Ingredienser

Lagkagebund

4 æg
125 g sukker
100 g hvedemel
(eller 70 g hvedemel
og 30 g kartoffelmel)
1 tsk bagepulver
smør og lidt sukker til
formen

Kagecreme

1 vaniljestang
4 dl mælk
4 æggeblommer
25 g majsstivelse
(maizenamel)
50 g sukker
2 dl piskefløde

Hindbærmarmelade

300 g frosne hindbær
85 g sukker
1/2 vaniliestang
1 spsk maizenamel og lidt
vand

Fyld

50 g mørk chokolade
1 pære
1-2 bananer
3 dl piskefløde

Tilbehør

flødeskum
bær, fx blåbær eller hindbær
evt. fødselsdagslys

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Lagkagebund

  1. Tænd ovnen på 185 grader.
  2. Pisk æg og sukker med en elpisker, til det bliver hvidt og luftigt.
  3. Bland mel og bagepulver og sigt melblandingen i æggemassen. Vend massen forsigtigt rundt, så luften ikke går ud af dejen.
  4. Smør omhyggeligt en springform med smør, og drys den med sukker.
  5. Bag lagkagebunden i ovnen i 20-25 minutter. Tjek, om den er gennembagt ved at stikke en kniv i bunden. Bunden er færdig, hvis der ikke sidder dej på kniven, når man tager den ud.
  6. Afkøl lagkagebunden. Flæk den i to dele med en bred og lang kniv, så du har to bunde.

Hindbærmarmelade

  1. Flæk 1/2 vaniljestang og kom den i en gryde sammen med hindbær og sukker.
  2. Bring det i kog, og skru ned for varmen, når det bobler. Lad det koge for svag varme i 4-5 minutter.
  3. Rør maizenamel sammen med lidt vand. Hæld det i hindbærmarmeladen, imens du rører godt rundt. Kog marmeladen til den bliver tykkere.
  4. Hæld marmeladen i en skål, og lad den køle af.

Kagecreme

  1. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud.
  2. Hvis du bruge hele æg: Del æggene i blommer og hvider. Du skal bruge blommerne.
  3. Kom vaniljekorn, mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse i en gryde. Pisk det godt sammen.
  4. Sæt gryden på komfuret og varm kagecremen ved jævn varme, imens du pisker.
  5. Kog cremen i ca. 3-4 minutter, til den bliver tyk. Huske at piske i gryden hele tiden!
  6. Afkøl cremen i en skål, og drys med lidt sukker på toppen, så den ikke danner skind.
  7. Pisk fløde til flødeskum med en elpisker.
  8. Vend den afkølede kagecreme med flødeskum.

Fyld og lagkagesamling

  1. Hak den mørke chokolade groft. Skær pæren og bananerne i mindre stykker.
  2. Pisk fløden til skum. Vend halvdelen af flødeskummet med 3-4 spsk. hindbærmarmelade.
  3. Læg en lagkagebund på et kagefad, og smør den med et tyndt lag hindbærmarmelade. Kom kagecreme og pære-bananstykker på. Fordel derefter alt hindbærflødeskummet ovenpå.
  4. Læg den anden lagkagebund på toppen. Smør den med den anden halvdel af flødeskummet, og pynt med blåbær, hakket mørk chokolade og hindbær.
  5. Sæt lagkagen i køleskabet i nogle timer – gerne så længe som muligt. Det gør lagkagen saftig og god.
Tid 80 + køl min
Personer 4 personer
Likes 18 kunne li' dette
Send til en ven
Pinterest
Facebook
Billede af retten

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.