Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Kylling i yoghurt med krydderier og ris

Billede af retten

Oprindelig skal denne ret laves med en biryani-krydderiblanding. Men den er lidt svær at finde i supermarkeder. Derfor bruger vi en god garam masala i stedet. Glæd dig – smagen er skøn!

Ingredienser

Kylling i yoghurt

2-3 løg
4 fed hvidløg
6 tomater (eller 1 dåse hakkede
tomater)
2-3 cm frisk ingefær
1/2 dl olie
500 g kyllingeoverlår med
ben
4 dl yoghurt naturel
2 1/2-3 spsk garam masala

Ris

400 g basmatiris
1 tsk stødt gurkemeje
salt
evt. lidt tørret eller frisk
chili
1 dl hakket persille

Tomat-myntesalsa

3 tomater
1/2 mild chili
1 fed hvidløg
1-2 kviste mynte
1/2 lille bundt frisk
koriander
1 cm ingefær
saften af 1/2 lime
salt og olivenolie

Tilbehør

evt. raita
evt. naanbrød

Se links nedenfor

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Tilbehør

Hvis du selv laver raita og naanbrød, så start med det. Det er ikke medregnet i tidsforburget på 70 minutter.

Tomat-myntesalsa

  1. Skyl og skær tomaterne i tern. Hak chilien groft, pil hvidløget og skær det i skiver.
  2. Skiv og pluk mynten og korianderne.
  3. Riv ingefæren på den fine side af rivejernet.
  4. Kom tomater, chili, hvidløg, mynte, koriander, revet ingefær og limesaft i en blender, og blend til en jævn konsistens.
  5. Smag til med salt og olivenolie. Sæt salsaen i køleskabet, imens du tilberede kylling og ris.

Kylling i yoghurt

  1. Pil og hak hvidløg og løg.
  2. Skyl og skær tomaterne i mindre tern.
  3. Riv ingefæren på den fine side af et rivejern.
  4. Varm olien op i en gryde, og steg løgene til de bliver møre og gyldne.
  5. Tilsæt kylling indefær, hvidløg, yoghurt, tomater og garam masala.
  6. Lad kyllingen simre i gryden i ca. 20-25 minutter. Vend den et par gange undervejs. Begynd at koge risene imens.
  7. Skru op for varmen under gryden med kylling, og lad retten boble, til olien begynder at skille fra resten af retten.
  8. Kom 1 spsk olie i bunden af en anden gryde, Hæld derefter risene og kyllingenblandingen i, og bland det godt sammen.
  9. Lad retten koge ved god varme i 10 minutter. Skru ned for varmen, og lad det simre videre i ca. 10 minutter mere.

Ris

  1. Skyl risene grundigt i 3-4 hold koldt vand (læg gerne risene i blød i koldt vand i 20 minutter før kogetid).
  2. Kog risene i rigeligt vand med 2 spsk salt til de er ca. 3/4 færdigkogte – det er vigtigt at de er underkogte og koges i rigelig vand. Hæld risene i en sigte, så vandet kan løbe fra.
  3. Lav lidt gul farve til risene ved at røre 5 spsk vand med 1 tsk stødt gurkemeje.
  4. Hæld risene tilbage i gryden. Vend farveblandingen grundigt sammen med risene, så farven fordeles.

Servering

Server kylling i yoghurt med ris, og drys med hakket persille. Servér retten med tomat-myntesalsa og naanbrød. Giv evt. raita som tilbehør.

 

Tid 70 min
Personer 4 personer
Likes 5 kunne li' dette
Send til en ven
Pinterest
Facebook
Billede af retten
Billede af retten

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.