Spaghetti al arrabiata
Denne spaghetti med tomat- og chilisovs er superlækker, hurtig aftensmad!
Ingredienser
Spaghetti al arrabiata
1 pakke spaghetti, evt. fuldkorn
½ tsk salt
400 g tomater eller cherrytomater (eller 1 dåse flåede tomater)
2 fed hvidløg
½ rød chili
2 spsk olivenolie
Tilbehør
3 spsk revet parmesanost
evt. 1 lille håndfuld basilikumblade
Spaghetti
- Kom 2 liter vand i en stor gryde, tilsæt salt og bring vandet i kog på komfuret.
- Når vandet koger, så kom spaghettien i – rør lidt i dem i starten, så de ikke klistrer sammen.
- Kog spaghettien i 10 minutter eller efter anvisningen på posen, til de er ‘al dente ‘, dvs. stadigt har lidt ‘bid ‘, og hæld vandet fra.
Tomat- og chilisovs
- Hak tomaterne groft.
- Pil hvidløgsfeddene og hak dem helt fint.
- Skær chilien over på langs og fjern de små kerner. Hak chilien helt fint.
- Varm en stor pande op på komfuret. Kom olivenolie på og derefter hvidløg og chili.
- Steg begge dele kort tid ved middel varme, mens du rører, og tilsæt så de hakkede tomater. Lad det koge op.
- Vend spaghettien i sovsen på panden. Smag til med salt og peber.
Servering
Hæld spaghetti og sovs over i en stor skål. Drys med revet parmesan og evt. basilikumblade og spis!
TIP: Hvis du ikke kan lide chili, kan du bare udelade det.