Græsk salat
Græsk salat er en klassisk salat, der går godt til for eksempel frikadeller, kylling eller som en let frokost med brød til.
Ingredienser
Græsk salat
6 modne tomater
1/2 agurk
1 rødløg
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamicoeddike eller saft af 1/2 citron
salt og peber
200 g fetaost
100 g sorte oliven med sten
evt. 1 kvist frisk basilikum
Græsk salat
- Skyl tomaterne og skær dem i både eller skiver.
- Skræl agurken, flæk den på langs og skær den i skiver.
- Pil løget, halvér det og snit det i helt fine både.
- Kom tomat, agurk og løg i en skål eller fordel det på et fad.
- Dryp olivenolie og balsamicoeddike eller citronsaft over salaten
- Krydr med salt og peber og smuldr feta ovenpå.
- Pynt med sorte oliven og evt. basilikumblade.