Sushi-ruller
Sushi er normalt små ruller. Her har vi lavet dem lidt større, så du kan tage dem med på tur eller i madpakken. Hvis du foretrækker de små ruller, kan du skære dem i 2 cm stykker ved servering.
Ingredienser
Sushi-ris
5 dl sushi-ris
6 dl vand
1 tsk salt
2 1/2 spsk sukker
5 spsk risvinseddike
1/2-1 agurk
2 gulerødder
2-4 modne avocadoer
evt. lidt spidskål eller
hjertesalat
10-12 stk noritangplader
200 g rejer
Sojadip
1 1/2 spsk sesamfrø
1/2 mild chili
saft af 1 lime
et nip sukker
1/2 dl soja, fx tamari
evt. lidt wasabi (kan købes
i tube – du skal kun bruge
lidt)
Sushi-ris
- Skyl risene grundigt i 3-4 hold koldt vand til vandet er klart.
- Kom risene i en gryde og tilsæt 7 dl vand. Kog risene i 10-12 minutter.
- Tag gryden af varmen, og lad risene trække under låg i 10 minutter.
- Imens risene trækker, rører du en marinade af salt, sukker og rødvinseddike.
- Kom risene i en skål, og vend dem med marinaden. Smag til med risvinseddike.
Fyld og grønt
- Skræl, snit eller riv alle dine grøntsager, og kom dem på et fad. Skær avocado i både, agurk og gulerødder i stænger, og snit evt. lidt spidskål.
Sojadip
- Rist sesamfrøene på en tør pande, til de tager farve.
- Skyl chilien, del den på langs og fjern kernerne. Hak chilien fint.
- Bland sesamfrø med limesaft, sukker, soja og chili.
Samling af sushi-rullerne
- Læg nori-tang på et stykke bagepapir
- Fordel 2-3 spsk kogte sushuris på halvdelen af tangen i den ene ende af tangpladen.
- Fordel lidt avocado, rejer, agurk, gulerødder og hjertesalat eller kål ovenpå.
- Fold siderne ind, og rul sammen. Kom lidt koldt vand på kanten af tangpladen så den hænger sammen.
- Skær sushi-rullen igennem på tværs og anret på et fad.
Servering
Servér sushi-rullerne med sojadip i små skåle og evt. lidt wasabi-paste til at røre ud i ren soja, hvis du er vild med, at det bliver lidt skarpt og stærkt
Forslag til andre sushi-ruller:
- Fiske-version: rå fisk til sushi (snak med din fiskehandler) – agurk – avocado sød chili – salat
- Grøn version: revet rødbede – wasabi – avocado – hjertesalat
- Tofu-version: stegt tofu – babyspinat – tamari – avocado – agurk
Beregn 50 g rå fisk, rejer eller tofu pr. portion.