Æblecrumble
Crumble er en af de nemmeste kager, man kan bage. Du kan variere fyldet og bruge rabarber, pærer, ferskner, brombær eller andet.
Ingredienser
1 dl mandler
1 dl hvedemel
1 dl havregryn
1 dl sukker
½ tsk salt
100 g koldt smør
smør til formen
5-6 æbler (ca. 700 g)
2 tsk stødt kanel
1½ spsk sukker
1 bæger cremefraiche eller skyr eller 2½ dl piskefløde pisket til flødeskum
Fyld
1. Tænd ovnen på 200 grader og begynd med fyldet:
2. Skræl æblerne, skær dem i kvarter og skær kernehuset fra.
3. Læg æblerne i en skål med koldt vand, så de ikke bliver brune, mens du ordner dem alle sammen.
4. Skær æblerne i tern og vend dem med kanel og sukker.
5. Smør en tærteform (ca. 25 cm i diameter) eller et ovnfast fad med smør og fordel æblerne i formen.
Crumble
1. Hak mandlerne groft.
2. Bland hvedemel, havregryn, sukker, mandler og salt sammen i en skål.
3. Skær smørret i tern og bland det med resten af ingredienserne. Smuldr det hele mellem fingrene, så det får konsistens som brødkrummer.
4. Fordel blandingen på æblerne og sæt kagen i den varme ovn.
5. Bag kagen i ca. 40 minutter, til den har fået en gylden overflade.
Servering
Servér din æblecrumble lun med flødeskum, skyr eller cremefraiche til.