Coleslaw
Ingredienser
Coleslaw
½ hvidkål
500 g gulerødder
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 tsk eddike
4 spsk mayonnaise
4 spsk yoghurt naturel
evt. 1 tsk stødt spidskommen
salt og peber
evt. et drys hakket koriander
Coleslaw
1. Skyl hvidkålen, skær den i kvarter og fjern stokken. Snit det halve hvidkålshoved fint.
2. Skræl, skyl og riv gulerødderne.
3. Bland begge dele i en skål.
4. Pil hvidløgsfeddet og pres det med en hvidløgspresser. Vend det i grønsagerne.
5. Tilsæt olivenolie, eddike, mayonnaise, yoghurt og evt. stødt spidskommen og bland det godt.
6. Krydr med salt og peber og drys evt. hakket koriander over.