Remoulade
Ingredienser
Remoulade
1 agurk
½ tsk salt
½ blomkål
200 g gulerødder
1 lille løg
1 dl mayonnaise
2 dl yoghurt naturel
2 tsk karry
1 tsk æbleeddike
Remoulade
1. Skyl agurken, skær den i små tern og læg dem i en sigte.
2. Drys agurketernene med salt og lad dem trække i 10 minutter i sigten.
3. Skyl blomkålen og riv den på et groft rivejern.
4. Skræl gulerødderne og hak dem i bittesmå tern.
5. Vrid agurken fri for salt og væde i dine hænder.
6. Pil løget og hak det fint.
7. Blandt løget med blomkål, gulerødder og agurk i en skål.
8. Tilsæt mayonnaise, yoghurt naturel, karry og eddike og rør det hele godt sammen.
9. Sæt remouladen på køl i en lukket beholder, til du skal bruge den.