Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Falafel i pitabrød

Billede af retten

Falafler laves af rå, iblødsatte kikærter og smager himmelsk. Sæt de rå kikærter i blød dagen før i rigeligt vand. Til denne opskrift er det nødvendigt at bruge foodprocessor. Hvis du ikke har sådan en, kan du måske låne en.

Ingredienser

Grøntsager

½ salathoved
2 gulerødder
½ agurk
1 bakke cherrytomater
2 forårsløg

Dressing

yoghurt naturel eller 1000 øer-dressing

Falafler

1 løg
2 fed hvidløg
200 g rå kikærter
saft af ½ citron
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 spsk hvedemel
salt og peber
3-4 spsk olie til stegning

Tilbehør

8 pitabrød, evt. hjemmelavede

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Kikærter

Dagen før: Sæt de rå kikærter i blød i et par liter vand og stil dem på køl.

Hvis du ikke kan nå det, må du springe dette punkt over. I stedet kan du lave falaflerne af 1 dåse kikærter (ca. 400 g nettovægt).

Pitabrød

Hvis du vil bage dine pitabrød selv, skal du begynde med at lave dem. Begynd i god tid. Bagning er ikke talt med i de 40 minutter, det tager at lave retten.

Dressing

Gør dressingen klar og sæt den i køleskabet. Du kan enten vælge yoghurt naturel eller 1000 øer-dressing (se opskrift her).

Grøntsager

  1. Skyl salaten og slyng den fri for vand. Har du ikke en salatslynge, kan du duppe salaten med et rent viskestykke.
  2. Snit salaten i strimler.
  3. Skyl og skrub eller skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
  4. Skyl agurk, cherrytomat og forårsløg og skær bunden og evt. kedelige blade af forårsløgene.
  5. Skær forårsløgene i tynde skiver og agurken i små tern. Skær tomaterne i halve.
  6. Læg alle grøntsager klar på et fad.

Falafler

  1. Tag skålen med i de iblødsatte kikærter ud af køleskabet (eller brug kikærter fra dåse). Hæld vandet ud, skyl kikærterne i en sigte. Nu er de klar til at blive brugt til falafler.
  2. Pil løg og hvidløg og hak begge dele groft.
  3. Kom løg, hvidløg, olie, kikærter (uden vand), citronsaft, spidskommen og koriander eller persille i en foodprocessor. Findel massen til en grov, sammenhængende mos. Hvis mosen bliver så tør, at den smuldrer, kan du tilsætte lidt mere vand til den kan hænge sammen.
  4. Kom kikærtemosen op i en skål og vend melet i.
  5. Smag kikærtemosen til med salt og peber og form den til ca. 12 små kugler med en ske.
  6. Kom lidt olie på en pande og varm den op på komfuret. Steg falaflerne ved svag varme, til de er gyldne, 3-4 minutter på hver side.

Servering

Servér falafler, pitabrød, dressing og grøntsager hvert for sig, så alle får lov til at fylde deres pitabrød, som de har lyst.

Tid 40 min
Personer 4 personer
Likes 42 kunne li' dette
Send til en ven
Pinterest
Facebook
Billede af retten
Billede af retten

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.