Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Download bog

Tunsalat a la niçoise

Billede af retten

Tunsalat er nem at lave og smager fantastisk. Brug den som en smuk og enkel aftensmad, gerne med et godt brød til.

Ingredienser

Salat

300 g nye kartofler
1 tsk salt
6 æg
250 g grønne bønner
1 rødløg
5 små tomater
2 hjertesalater eller
1 romainesalat
evt. 100 g rucola
200-300 g tun i olie
100 g gode oliven
salt og peber

Dressing

2 tsk sennep
2 tsk flydende honning
5-6 spsk rødvinseddike
1/2 dl olivenolie
salt og peber

Tilbehør

Godt groft brød, købt eller hjemmebagt.

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Salat

  1. Skrub kartoflerne og kom dem i en gryde med letsaltet vand, så det dækker.
  2. Sæt den over på komfuret og bring vandet i kog. Kog kartoflerne i 10-12 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af.
  3. Skær kartoflerne i mindre, mundrette stykker.
  4. Kog vand op i en lille gryde, kom æggene i og kog dem i ca. 7 minutter, til de er ‘smilende ‘, dvs. hårdkogte, men stadig lidt bløde i den gule blomme.
  5. Hæld koldt vand over de kogte æg, hæld vandet fra og lad dem køle af.
  6. Pil og skær æggene i halve.
  7. Kog igen en lille smule vand med et nipsalt i en lille gryde.
  8. Nip enderne af bønnerne, kom dem i gryden og damp dem i 1-2 minutter. Skyl dem kort i koldt vand.
  9. Pil løget og skær det i tynde både.
  10. Skyl og skær tomaterne i halve. Skyl salaten, pluk den i mindre dele og vend dem med evt. med ruccola.
  11. Anret salat og evt. rucola på et fad og fordel kartofler, bønner, løg, tomater, halve æg, tun og oliven henover. Krydr med salt og peber.

Dressing

  1. Rør sennep, honning og eddike sammen i en lille skål.
  2. Rør olien i og smag dressingen til med salt og peber.
  3. Dryp dressingen ud over salaten.

Servering

Servér salaten med godt, groft brød til.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.