Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Spaghetti al arrabiata

Billede af retten

Denne spaghetti med tomat- og chilisovs er superlækker, hurtig aftensmad!

Ingredienser

Spaghetti al arrabiata

1 pakke spaghetti, evt. fuldkorn
½ tsk salt

Tomat- og chilisauce

400 g tomater eller cherrytomater (eller 1 dåse flåede tomater)
2 fed hvidløg
½ rød chili
2 spsk olivenolie

Tilbehør

3 spsk revet parmesanost
evt. 1 lille håndfuld basilikumblade

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Spaghetti

  1. Kom 2 liter vand i en stor gryde, tilsæt salt og bring vandet i kog på komfuret.
  2. Når vandet koger, så kom spaghettien i – rør lidt i dem i starten, så de ikke klistrer sammen.
  3. Kog spaghettien i 10 minutter eller efter anvisningen på posen, til de er ‘al dente ‘, dvs. stadigt har lidt ‘bid ‘, og hæld vandet fra.

Tomat- og chilisovs

  1. Hak tomaterne groft.
  2. Pil hvidløgsfeddene og hak dem helt fint.
  3. Skær chilien over på langs og fjern de små kerner. Hak chilien helt fint.
  4. Varm en stor pande op på komfuret. Kom olivenolie på og derefter hvidløg og chili.
  5. Steg begge dele kort tid ved middel varme, mens du rører, og tilsæt så de hakkede tomater. Lad det koge op.
  6. Vend spaghettien i sovsen på panden. Smag til med salt og peber.

Servering

Hæld spaghetti og sovs over i en stor skål. Drys med revet parmesan og evt. basilikumblade og spis!

TIP: Hvis du ikke kan lide chili, kan du bare udelade det.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.