Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Pasta med kylling og ærte-myntepuré

Billede af retten

Pastaretten her er let og forårsagtig med den friske ærte-myntepuré.

Ingredienser

Kylling

400 g kyllingebrystfilet
salt og peber
1 spsk olivenolie

Nødder

15 hasselnøddekerner

Ærte-myntepuré

200 g ærter, friske eller frosne
2 fed hvidløg
3 dl yoghurt naturel
1 spsk olivenolie
2 kviste mynte

Pasta

300 g pasta, gerne fuldkorn
1 nip salt

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Nødder

Begynd med at tilberede nødderne:

  1. Varm en pande op på komfuret. Rist hasselnøddekernerne på panden (uden fedtstof) ved middel varme i 3-5 minutter, til de har fået farve, og skallen er begyndt at løsne sig.
  2. Ryst panden en gang imellem, så nødderne bliver ristet over det hele.
  3. Lad nødderne køle lidt af og pil de tørre skaller af. Hak nødderne groft og sæt dem til side til senere.

Ærte-myntepuré

  1. Bælg de friske ærter eller brug ærter fra frost.
  2. Pil hvidløgsfeddene.
  3. Kom ærter og hvidløg i en lille gryde med ½ dl vand, et drys salt og 1 spsk olivenolie.
  4. Bring gryden i kog og kog ærterne under låg i 1-2 minutter.
  5. Hæld vandet fra og kom ærter, hvidløg, yoghurt og mynteblade i en blender. Blend det til en ensartet puré. Konsistensen skal være som tyk yoghurt.

Kylling

  1. Krydr kyllingekødet med salt og peber.
  2. Varm en pande op med 1 spsk olie på komfuret. Steg kødet ved middel varme på begge sider i ca. 12 minutter i alt.
  3. Tag kyllingebrystfileterne af panden, når de er gennemstegte, og skær dem i mundrette stykker.

Pasta

  1. Kom 2 liter vand i en gryde og tænd for kogepladen.
  2. Når vandet koger, hælder du pastaen i og tilsætter og lidt salt.
  3. Kog pastaen efter anvisningen på pakken, til den er mør, men stadig fast.
  4. Hæld pastaen i en sigte eller et dørslag. Lad vandet dryppe af og hæld pastaen tilbage i gryden.
  5. Vend pastaen med ærte-myntepuréen og kyllingekødet.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.