Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Lammefrikadeller med couscous-salat

Billede af retten

Supernemme frikadeller, der passer i både pitabrød og wraps eller som her med en couscoussalat til. Er I meget glade for kød i familien, skal du måske lave en større portion.

Ingredienser

Lammefrikadeller

400 g hakket lammekød
2 tsk salt
1 lille håndfuld mynte
1 lille løg
2 tsk stødt spidskommen
2 spsk mel
1 lille æg
olivenolie til stegning

Couscous-salat

4 dl couscous
2 tsk salt
3 spsk olivenolie
6 dl kogende vand
2 store håndfulde mynte
2 store håndfulde bredbladet
persille
1 agurk
3 tomater
saft af 1½-2 citroner
¼ dl olivenolie
salt

Tilbehør

evt. marinerede bønner (se opskrift under vegetarmad)

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Lammefrikadeller

  1. Kom kødet i en stor skål og rør det med salt.
  2. Skyl og hak mynten.
  3. Pil løget. Riv det på et rivejern.
  4. Rør mynte, løg, spidskommen, mel og æg i kødet.
  5. Form farsen til 12-16 små kødboller.
  6. Varm en stor pande op på komfuret. Kom lidt olie på. Steg kødbollerne i olien ved middel varme, til de får farve. De skal have ca. 3-4 minutter på hver side.

Couscous-salat

  1. Kom couscous i en skål og rør salt og olie i.
  2. Hæld kogende vand over og sæt film på skålen eller læg et låg over.
  3. Lad couscoussen trække i 10 minutter.
  4. Løsn de små korn med en gaffel.
  5. Hak mynte og persille fint.
  6. Skær agurken i grove tern.
  7. Skær tomaterne i grove tern.
  8. Rør citronsaft, ekstra olivenolie, agurk, tomat, mynte og persille i couscoussen.
  9. Smag salaten til med salt.

Servering

Server lammefrikadellerne med couscous-salaten og evt. marinerede bønner.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.