Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Kanelsnegle med æble

Billede af retten

Elsker du også kanelsnegle? Når du bager dem i en springform, bliver fyldet, hvor det skal, og siderne på sneglene bliver bløde og lækre. Du kan selvfølgelig også sagtens rulle dem ud som almindelige snegle og bage dem hver for sig. Så skal de blot bage i 10-12 minutter.

Ingredienser

Dej

1 dl sødmælk
50 g gær
100 g smør
1 knivspids salt
½ dl sukker
300-360 hvedemel

Fyld

100 g blødt smør
2 dl brun farin
1 spsk stødt kanel
1 æble
mel til udrulning
smør til formen
1 æg

Glasur

2 dl flormelis
¼-½ dl vand

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Dej

1. Lun sødmælken i en lille gryde til ca. 37 grader (fingervarm). Hæld den over i en stor skål.

2. Smuldr gæren ud i mælken og rør, til den er opløst.

3. Smelt smørret og kom det i mælken sammen med salt og sukker.

4. Rør til sidst nok hvedemel i til, at du kan ælte dejen glat og smidig (den må ikke blive tør). Tilsæt melet lidt ad gangen.

5. Sæt dejen lunt med et fugtigt viskestykke over og lad den hæve i 1 time.

Fyld

1. Rør det bløde smør, farin og kanel i en skål.

2. Riv æblet på et rivejern, kassér skroget og vend det revne æble i fyldet.

Snegle

1. Rul dejen ud på køkkenbordet (ca. 45 x 20 cm). Fordel fyldet på den med en dejskraber.

2. Rul dejen lidt stramt sammen om fyldet på den lange led, så du får en lang dejpølse.

3. Skær dejpølsen ud i 8-9 stykker. Tryk dem lidt flade med hånden og sæt dem tæt sammen i en smurt springform på ca. 22 cm.

4. Lad sneglene hæve i 30 minutter.

5. Tænd imens ovnen på 185 grader.

6. Pisk ægget med 1-2 spsk koldt vand og pensl sneglene.

7. Bag dem i den varme ovnen i ca. 25-35 minutter, til de gyldne og gennembagte.

Glasur

Kom flormelissen i en skål og dryp lidt vand i ad gangen, mens du rører, til du får en fast,
men flydende glasur. Pynt sneglene med glasur, når de er kølet lidt af.

Servering

Servér kanelsnegle lune, eller når de er kølet helt af.

Tid 1 time
Personer 8 personer
Likes 58 kunne li' dette
Send til en ven
Pinterest
Facebook
Billede af retten

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.