Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Fyldte madbrød

Billede af retten

Disse madbrød er gode at lave, hvis du har en rest ris eller kogte kartofler tilovers fra dagen før. Brug de grøntsager, du har i køleskabet. Brødene smager rigtig godt og er praktiske at have med i madpakken eller på picnic.

Ingredienser

Brød

½ portion dej fra opskrift på grahamsbrød (se opskrift under Brød og grød)
1 æg til pensling

Fyld

600 g grøntsager, fx løg, hvidløg, gulerod, selleri, champignon, squash eller peberfrugt
en rest kogte ris, kogte kartofler eller bulgur (ca. 250 g)
2 spsk olivenolie
400 g hakket oksekød
1 spsk karry
1 spsk sød paprika
3 spsk soja
salt og peber

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Brød

Start med at lave dejen. Brug olie og ikke peanutbutter i dejen. Stil dejen til hævning, mens du laver fyldet.

Fyld

  1. Skræl og snit alle grøntsagerne ganske fint.
  2. Find din rest ris, kogte kartofler eller bulgur frem fra køleskabet. Eller tilbered nyt.
  3. Varm en pande op på komfuret og kom 1 spsk olie på.
  4. Tilsæt kødet og lad det stege, til det bruner. Rør i det undervejs.
  5. Rør karry og paprika i og tilsæt soja.
  6. Hæld kødet over i en skål og kom lidt ny olie på panden.
  7. Kom de snittede grøntsager på panden og steg dem ved middel varme, til de bliver bløde, men ikke bruner.
  8. Rør kødet i. Tilsæt ris, mosede kartofler eller bulgur. Sluk for blusset.
  9. Smag til med salt og peber og måske mere soja og karry.

Fyldte madbrød

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Strø mel på bordet og rul dejen tyndt ud.
  3. Udstik runde dejplader på størrelse med pitabrød.
  4. Kom 2-3 spsk fyld på den ene halvdel af en dejplade.
  5. Luk dejen hen over fyldet, så det ligner en halvmåne, og pres med en gaffel kanterne hårdt sammen, så du lukker dejpakken godt. Gentag med resten af dejpladerne.
  6. Læg bagepapir på en bageplade. Læg madbrødene på.
  7. Pisk et æg let sammen i en skål og pensl madbrødene med det.
  8. Bag brødene i den varme ovn i ca. 15 minutter, til de er gyldne.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.