Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Chili con carne

Billede af retten

Chilier kan være meget stærke, så prøv dig forsigtigt frem med mængden i starten. Pas på ikke at gnide dig i øjnene, efter du har rørt ved chili. Vask hænder først.

Ingredienser

Chili con carne

2 løg
2 fed hvidløg
¼-½ rød chili eller 1 nip chiliflager
5 gulerødder
2 spsk olivenolie
½ peberfrugt
400 g hakket oksekød
2 dåser kogte kidneybønner
2 dåser flåede tomater eller 1 flaske mosede
1 dl vand
evt. 1 tsk stødt
spidskommen
timian
salt og peber

Tilbehør

1½ dl cremefraiche
evt. kogte ris

Se trin for trin guide Føj til indkøbsliste

Chili con carne

1. Pil løg og hvidløgsfed og hak begge dele.
2. Skær chilien over på langs og fjern alle kernerne. Hak chilien meget fint. Vask hænder!
3. Skyl og skrub gulerødderne og skær dem i små tern.
4. Skyl peberfrugten, skær den over på langs og fjern kernerne. Skær den i strimler.
5. Tænd for en kogeplade og sæt en stor gryde på. Kom olie i gryden.
6. Steg løg og hvidløg i olien, mens du rører let i gryden.
7. Tilsæt kødet og brun det godt. Rør i kødet imens.
8. Hæld kidneybønnerne i en sigte, så væden kan løbe fra.
9. Kom bønner, gulerødder, peberfrugtstrimler, chili, flåede tomater og vand i gryden. Kog det hele igennem i 25 minutter ved svag varme.
10. Du kan justere konsistensen med mere vand eller koge den yderligere ind, til den har den konsistens, du bedst kan lide.
11. Drys med hakket timian, salt, peber og evt. spidskommen og smag, om du synes, der skal mere krydderi i.

Servering

Anret chili con carne i dybe tallerkener og kom lidt cremefraiche på toppen. Spis ris til.

Andre opskrifter

Her kan du finde flere gode opskrifter.
Du kan også klikke her for at gå til alle opskrifter.