Masser af
god mad

Upload din
opskrift eller
dit tip her

Find opskrift
Upload opskrift eller tip
Bestil bog

Hvad er en MIT kokkeri Madklub?

I en MIT kokkeri Madklub øver børn og unge sig i at lave lækker hverdagsmad fra MIT kokkeris univers, mens de har det sjovt med deres venner. I madklubberne arbejdes der med værdierne:

  • Madlavningsglæde

  • Madlavningsevner

  • Æstetik

  • Fællesskab

Læs mere om her værdierne i MIT kokkeri Madklub

Kogebogen fra MIT kokkeri

MIT kokkeri er en kogebog til børn og unge. Bogens opskrifter baserer sig på børn og unges egne ønsker til, hvad, de godt kan lide at spise og gerne vil lære at lave. Professionelle kokke har gennemarbejdet opskrifterne med fokus på at give børnene lyst til at lave mad fra bunden med gode friske råvarer og masser af grøntsager

Udvalget af retter repræsenterer alle de mest basale tilberedningsteknikker og de gør MIT kokkeri til en rigtig god grundbog, når man skal introducere børn for enkel hverdagsmadlavning. Bogens opskrifter er lette at følge og bliver suppleret af billeder, der hjælper til med at sikre forståelsen af ingredienserne og det færdige resultat af madlavningen. Og så vækker billederne appetitten, så man kan slet ikke lade være med at gå igang med at lave mad! Sidst, men ikke mindst, opfordres børnene til at lave mad sammen, fordi det er sjovt og inspirerende at være flere om madlavningen – MIT kokkeri tror ikke på at flere kokke fordærver maden!

Derfor vil vi gerne lave madklubber sammen med jer, hvor børn og voksne hjælpes ad i køkkenet for at lave opskrifterne om til lækre måltider og hygge og sjov i køkkenet.

Praktisk

Du kan afholde en MIT kokkeri Madklub både som en del af et frivilligt tilbud eller en del af en fastlagt aktivitet i en klub, SFO, spejdertrop, bosteder, sportsklub eller lign. Madklubben kan både tilrettelægges som kortere forløb som f.eks. en feriecamp eller som et længere forløb på f.eks. bosteder. Antallet af børn i en MIT kokkeri Madklub begrænses kun af jeres rammer, økonomi og organisering

Også voksne får udbytte af en MIT kokkeri Madklub. I får:

  • inspiration til at bruge madlavning på en ny måde i jeres aktiviteter med børnene
  • et aktivt, landsdækkende netværk af madklubber
  • mulighed for at deltage i inspiratoinskurser, som giver jer nye ideer.

Er du blevet interesseret i at starte en MIT kokkeri Madklub, så se om der er et inspirationskursus nær dig og meld dig til her, vil du hellere i gang med Madklubben med det samme, kan du tilmelde din MIT kokkeri Madklub her. Så tager vi kontakt til dig og sørger for at få sendt en startpakke afsted til dig.

Send til en ven
Pinterest
Facebook